SKOLESPORT – noget for din klub?
DHU har indgået en partnerskabsaftale med Skolesport. Skolesport er et samarbejde mellem DIF, Dansk Skoleidræt og TrygFonden, og sigter på at få flere børn til at dyrke idræt umiddelbart efter skoletid - især de idrætsusikre børn.
Skolesport er idræt efter skoletid for børn i alderen 6 – 12 år. Skolesport foregår i samarbejde mellem skole, SFO og de lokale idrætsforeninger og kan foregå på skolen eller i foreningernes faciliteter. For foreningen er Skolesport en god anledning til at få flere børn til at interessere sig for foreningens aktiviteter og på sigt at få flere nye medlemmer i foreningen. Alle skoler i ”skolesportskommunerne” (se oversigten her: http://www.skolesport.com/skolesport/Default.aspx?Page=2976) har en ansvarlig lærer, kaldet en ildsjæl, som kan formidle et samarbejde mellem foreningen og skolen. Ildsjælen er samtidig ansvarlig for at rekruttere børn.
I Skolesport fungerer junioridrætsledere som hjælpetrænere. Junioridrætsledere er skolens ældste elever, som uddannes til at varetage idræt for børn og unge. Junioridrætsledere kan senere fungere som hjælpetrænere i foreningerne.
Der er på nuværende tidspúnkt (sommer 2010) uddannet junioridrætsledere i følgende kommuner;
| Hillerød |
| Thisted |
| Skive |
| Ringsted |
| Glostrup |
| Langeland |
| Morsø |
| Helsingør |
| Halsnæs |
| Herlev |
| Hjørring |
| Odense |
| Kolding |
| Vejen |
| København, Nørrebro |
| Bornholm |
Der er forskellige muligheder for at samarbejde med den eller de lokale skoler. Skolesport anbefaler tre forskellige modeller for samarbejde med de skoler, som deltager i projektet. Foreningen på besøg, Foreningsidræt som forløb eller Foreningsidræt som partnerskab (læs mere i folderen her: SKOLESPORT Foreningsfolder 2010.pdf)
Er din klub interesseret, så kontakt din udviklingskonsulent på mail: ahk@dk-hockey.dk eller på telefon: 43 26 23 75 eller 20 27 03 70.
Læs mere om Skolesport på www.skolesport.com
Og om hockey på skolesport her: http://www.skolesport.com/skolesport/Default.aspx?Page=3258