SKAL DU TIL Det Internationale Olympiske Akademis session for unge 2010… ansøgningsfrist 15. februar!
Fra den 16. juni – 30. juni 2010 afholder det Internationale Olympiske Akademi (IOA) den 50. session for unge deltagere i Olympia i Grækenland.
Sessionen afholdes årligt og har typisk 2-3 danske deltagere, som udpeges af Danmarks Olympiske Akademi. På sessionen deltager ca. 200 unge fra hele verden. De første dage foregår i Athen med rundvisninger og socialisering, hvorefter turen går mod Olympia, hvor det Internationale Olympiske Akademi ligger. Her afholdes forelæsninger om det olympiske af nøglepersoner fra hele verden. Desuden er der diskussionsgrupper, kulturelle samt fysiske aktiviteter.
Rejseudgifter og ophold dækkes af Det Internationale Olympiske Akademi, Olympic Solidarity og Danmarks Olympiske Akademi i fællesskab.
Læs mere om krav til ansøger og ansøgning her: Yderligere information
Ansøgere til deltagelse i sessionen skal blandt andet:
- være mellem 20 og 35 år
- være interesseret i det olympiske arbejde og de olympiske værdier
- kunne forstå og gøre sig forståelig på enten engelsk, fransk eller græsk
Deltagerne i sessionen skal blandt andet:
- deltage i et informationsmøde før afrejse til Olympia, hvortil der er mødepligt..
- forberede et kort indlæg til sessionen i Olympia i relation til emnet olympisme
- efterfølgende bidrage til at fremme kendskabet til olympisme i Danmark og udbrede oplevelserne fra sessionen
Ansøgningen skal indeholde:
- den skriftlige ansøgningsformular udfyldt på engelsk
Herudover gerne yderligere beskrivelse (på dansk) af
- ansøgerens baggrund (uddannelse, job, idrætsligt)
- ansøgerens motivation for deltagelse på sessionen
- evt. relation eller erfaring i forhold til det olympiske arbejde
- en kort beskrivelse af, hvor ansøgeren kan formidle olympisme og oplevelserne fra sessionen efter hjemkomsten
- Endvidere gerne udtalelser fra forening, specialforbund, uddannelsessted og lignende.
Invitationen fra IOA kan hentes på www.dif.dk, søg på ”olympiske sessioner 2010”
Tidligere deltageres rapporter og yderligere information kan findes hos www.ioapa.dk , som er en forening af tidligere danske deltagere på IOAs sessioner.
For yderligere information kan følgende kontaktes:
Konsulent Nina Bundgaard, DIF, tlf. 4326 2050, nb@dif.dk eller
uddannelsessekretær Camilla Kruse, DIF tlf. 4326 2044, ckr@dif.dk.
Eller kontakt ioapa.dk (tidligere deltagere på sessionen): Lone Jakobsen, lone@ioapa.dk
tlf. 2814 3531.
Kilde: http://www.dif.dk/ForPressen/Forside/OL/Olympiske%20organer/Sessioner_2010.aspx